Sprøjtefri have
For at beskytte drikkevandsressourcen, der ligger under byområder, mod forurening er det vigtigt, at vi gør en fælles indsats for at stoppe brugen af sprøjtegift.
Sprøjtefri have
Vandværkerne i Aarhus
VPU - Vandværkerne i Aarhus arbejder for at beskytte grundvandet. Sammen sikrer vi rent drikkevand. Nu og i fremtiden. Vi samarbejder også om forsyningssikkerhed og nødforsyninger mellem vandværkerne, for at sikre rent vand til aarhusianerne.
Se vores sprøjtefri have-kampagneGrundvandsparker
Som led i at sikre den høje drikkevandskvalitet etableres skov og natur for at lave varig beskyttelse af områder nær grundvandsboringer.
Grundvandsparker
Landbrugskampagner
Vandværkerne i Aarhus forsøger at lave frivillige aftaler med alle de lodsejere, der har jord i sårbare og boringsnære områder.
Landbrugskampagner
Årets kampagnefilm for den sprøjtefri have
Sprøjtefri have
I Danmark har vi noget, vi kan være meget stolte af. Vi har masser af rent drikkevand. Og det skal vi blive ved med at have. Derfor gennemfører VPU hvert år en kampagne for at informere haveejerne i Aarhus om, at de bor ovenpå deres drikkevandsressource, og at der er mange alternativer til brugen af sprøjtegifte i haven. Formålet er at reducere brugen af sprøjtegifte i haverne, så vi har rent drikkevand nu og i fremtiden.
Landbrugskampagner
I dag kan vi i nogle grundvandsboringer finde rester af både gamle sprøjtegifte, som ikke længere er tilladte at benytte, men desværre også nye sprøjtegifte som benyttes i landbruget og af private i dag. Vandværkerne i Aarhus forsøger derfor at lave frivillige aftaler med alle de lodsejere, der har jord i sårbare områder og i boringsnære områder.
Grundvandsparker
I Danmark har vi været heldige at bo ovenpå grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset rensning, før at vi kan have rent drikkevand i hanerne. Denne høje drikkevandskvalitet er dog truet flere steder i landet af forurening og kemikalier. Som led i at sikre fremtidige generationers rene drikkevand, er etableringen af grundvandsparker derfor helt essentiel. Det kan nemlig give en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.
Du bor ovenpå drikkevandet - brug ikke sprøjtegift i din have
Få gode råd til den sprøjtefri have
Få et Sprøjtefri Have-skilt
Snart er det muligt at hente dit eget Sprøjtefri Have-skilt ved de seks genbrugsstationer i Aarhus. Skiltene kan også snart findes i Bauhaus i Viby og Tilst hvor du også kan få en Sprøjtefri Have-sticker til postkassen.
Hvor og hvordan arbejdes der med grundvandsbeskyttelse?
Sårbare områder med grundvand
Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.
Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.
Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Indsatsområder og indsatsplaner
Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.
Der er vedtaget 2 indsatsplaner - nemlig Beder Indsatsplan der blev vedtaget i 2013 og Stautrup Åbo Indsatsområde der blev vedtaget i 2016. Den sidste indsatsplan StorAarhus Indsatsplan, der dækker den resterende del af de særligt vigtige drikkevandsområder, er under udarbejdelse.
I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.
Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2019 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.
Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:
Sådan fungerer erstatningen for sprøjtefri drift
Ifølge Indsatsplanerne skal vandværkerne give fuld erstatning til de lodsejere, der indgås frivillige aftaler med, ligesom vandværkerne også skal betale for de erstatninger, som kommunen giver, når de påbyder sprøjtefri drift til en lodsejer. Erstatningen opgøres til forskellen i ejendommes handelspris før og efter rådighedsindskrænkningen som følge af sprøjtegiftforbuddet.
Derudover kan der ydes erstatning for ulemper i form af driftsomlægning og driftsforstyrrelse for en kortere periode. Fordi kommunen kan påbyde sprøjtegiftfri drift, så bruges de erstatningsprincipper, som benyttes ved andre typer af ekspropriative indgreb.
Beregningen består af tre elementer:
Værditabsvurdering:
En ejendomsmægler vurderer værditabet på ejendommen ved indgåelse af aftale om sprøjtegiftfri drift. Værditabet for arealerne vurderes, ligesom erstatningen for en lavere salgsværdi af bygningsparcellen vurderes. Andre faktorer kan være sprøjteudstyr på ejendommen, der ikke længere kan benyttes, bygningsmasse og opbevaringskapacitet der bliver overflødig osv.
Dækningsbidrag:
For konventionelt drevne arealer, vil der ved mange nuværende afgrødevalg være en udbyttereduktion ved indgåelse af en sprøjtegiftfri aftale. Indtægten fra omdriftsarealet vil således reduceres, og tab i dækningsbidrag for ét dyrkningsår erstattes. For etablerede flerårige afgrøder erstattes tab i dækningsbidrag herefter. Det vedvarende indtægtstab erstattes som varigt værditab for ejendommen (se ovenfor).
Omstillingsomkostninger / engangsudgifter:
Lodsejer har brugt tid på møder samt eventuel rådgivning i forbindelse med aftaleindgåelse. Konsulentbistand og egen tid kan betragtes som en engangsudgift. Denne udgift værdisættes jævnførende gældende praksis i ekspropriationssager. Fordi Aarhus Kommune har udtrykt vilje til at påbyde pesticidfri drift, er erstatningen skattefri.
Miljøbeskyttelsesloven
§ 24. Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand. § 26a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens § 13 eller § 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller sprøjtegifter.
Hvad tilbyder VPU?
Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om dyrkning af tækkemiscanthus til alle lodsejere, der er interesseret i at indgå en frivillig aftale.
Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere på sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.
Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.
Sådan er arbejdsgangen for landbrugskampagner
- Udarbejdning af GIS kort materiale over lodsejere og arealer.
- Lodsejer får brev og kontaktes telefonisk.
- Køkkenbordsmøde, præsentation af indsatsplan, erstatningsberegningsmetoder, forhold på ejendommen diskuteres, rådgivningsmuligheder.
- Beregning af kompensation, ejendomsmægler og rådgiver.
- Validering af beregning hos kommunen.
- Lodsejer accepterer eller afviser beregning.
- Lodsejer vender evt. tilbage med oplysninger der kræver genberegning.
- Tinglysning og relaksation af aftale.
- Udbetaling af erstatning.
Drikkevandet i Aarhus
Er vores drikkevand rent?
Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.
I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.
Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.
Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.
Læs mere om drikkevandssikkerhed her.
Tilsættes der klor eller andre kemikalier i vandet?
Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.
På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.
Hvor hårdt er mit vand?
- Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 12 dH og 18 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (12-18).
- "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
- Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen. Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.
De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.
|
Analyseparameter |
enhed |
2023 |
Højst tilladelige
|
|
Hårdhed, gennemsnit |
°dH |
12-18 |
30 |
|
Jern |
milligram/liter |
<0,01-0,09 |
0,2 |
|
Mangan |
milligram/liter |
<0,002-0,009 |
0,05 |
Hvorfor bruge sekundavand i boligen?
Brugen af sekundavand kan være med til at sikre grundvandet og bidrage til klimatilpasning. Grundvandet er en begrænset ressource, som nogle steder er truet af forurening. Brug af sekundavand kan reducere forbruget af grundvand med omkring 40 % og dermed reducere presset på grundvandsressourcen.
Brugen af sekundavand kan også bidrage til håndteringen af den øgede mængde regnvand, der kan skabe udfordringer med eksempelvis oversvømmelser.
I Nye styres regnen igennem render og kanaler ned til regnvandssøer, som fungerer som en form for mellemstation for regnen, der kan opsamle store vandmængder. Samtidig giver regnvandssøerne et godt rekreativt miljø til gavn for beboere og plante- og dyreliv i området.
Giver det anledning til bekymring for Aarhus Vand, at der er fundet PFAS i 7 boringer?
Der er fundet et lavt indhold af PFAS i 7 ud af Aarhus Vands 84 aktive indvindingsboringer til drikkevand. Forekomsten er langt under grænseværdien, som er 2 nanogram pr. liter. Vi overvåger alle boringer ift. PFAS indhold og en boring vil blive taget ud af drift, hvis grænseværdien overskrides. Forbrugerne kan være helt trygge ved at drikke vand fra hanen, da der ikke kan konstateres et indhold af PFAS i vandet hos forbrugerne. Vand bliver leveret fra et stort distributionssystem og ikke fra en enkelt boring til forbrugerne.
Generelt er PFAS en global udfordring, og Aarhus Vand deltager i vidensdeling og samarbejder med andre forsyninger om udfordringen og følger den seneste forskning og regulering på området tæt.
Hvilke 10 boringer er der fundet PFAS i?
Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.
Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.
Hvad gør Aarhus Vand i forhold til at overvåge PFAS-indholdet i de 7 boringer?
Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. PFAS-fund i Aarhus Vands boringer ligger dog langt under grænseværdien. Men skulle en boring vise sig at være over grænseværdien vil den blive taget ud af drift.
Hvordan skal jeg som forbruger forholde mig vdr. PFAS i drikkevandet?
De kan være helt trygge, da vi ved styring primært anvender de rene boringer og desuden har fokus på overvågning. Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ude hos forbrugerne.