Sprøjtefri have
For at beskytte drikkevandsressourcen, der ligger under byområder, mod forurening er det vigtigt, at vi gør en fælles indsats for at stoppe brugen af sprøjtegift.
Sprøjtefri have
Vandværkerne i Aarhus
VPU - Vandværkerne i Aarhus arbejder for at beskytte grundvandet. Sammen sikrer vi rent drikkevand. Nu og i fremtiden. Vi samarbejder også om forsyningssikkerhed og nødforsyninger mellem vandværkerne, for at sikre rent vand til aarhusianerne.
Se vores sprøjtefri have-kampagneVand- og naturparker
Som led i at sikre den høje drikkevandskvalitet etableres skov og natur for at lave varig beskyttelse af områder nær grundvandsboringer.
Vand- og naturparker
Landbrugssamarbejde
Vandværkerne i Aarhus forsøger at lave frivillige aftaler med alle de lodsejere, der har jord i sårbare og boringsnære områder.
Landbrugskampagner
Årets kampagnefilm for den sprøjtefri have
Sprøjtefri have
I Danmark har vi noget, vi kan være meget stolte af. Vi har masser af rent drikkevand. Og det skal vi blive ved med at have. Derfor gennemfører VPU hvert år en kampagne for at informere haveejerne i Aarhus om, at de bor ovenpå deres drikkevandsressource, og at der er mange alternativer til brugen af sprøjtegifte i haven. Formålet er at reducere brugen af sprøjtegifte i haverne, så vi har rent drikkevand nu og i fremtiden.
Landbrugssamarbejde
I dag kan vi i nogle grundvandsboringer finde rester af både gamle sprøjtegifte, som ikke længere er tilladte at benytte, men desværre også nye sprøjtegifte som benyttes i landbruget og af private i dag. Vandværkerne i Aarhus forsøger derfor at lave frivillige aftaler med alle de lodsejere, der har jord i sårbare områder og i boringsnære områder.
Vand- og naturparker
I Danmark har vi været heldige at bo ovenpå grundvand af høj kvalitet. Det kræver kun meget begrænset rensning, før at vi kan have rent drikkevand i hanerne. Denne høje drikkevandskvalitet er dog truet flere steder i landet af forurening og kemikalier. Som led i at sikre fremtidige generationers rene drikkevand, er etableringen af vand- og naturparker derfor helt essentiel. Det kan nemlig give en varig beskyttelse af vores kilde til det rene drikkevand.
Du bor ovenpå drikkevandet - brug ikke sprøjtegift i din have
Få gode råd til den sprøjtefri have
Få et Sprøjtefri Have-skilt
Fra april - august 2024 kan du hente dit eget Sprøjtefri Have-skilt ved de seks genbrugsstationer i Aarhus eller i Bauhaus i Viby og Tilst hvor du også kan få en Sprøjtefri Have-sticker til postkassen.
Hvor og hvordan arbejdes der med grundvandsbeskyttelse?
Sårbare områder med grundvand
Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.
Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.
Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Indsatsområder og indsatsplaner
Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.
I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.
Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2024 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.
Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:
Hvad tilbyder VPU?
Frivillig aftale om pesticidfri drift: VPU tilbyder et engangskompensationsbeløb for indgåelse af en frivillig aftale om varig pesticidfri drift. Aftalen indebærer, at der ikke må benyttes pesticider på arealet, men der må stadig benyttes kunstgødning eller husdyrgødning.
Frivillig aftale om ekstensiv drift: Ved indgåelse af en frivillig aftale om varig ekstensiv drift tilbyder VPU en engangskompensation. Fokus ved den ekstensive aftale er at etablere natur og skov på arealer med vigtig drikkevandsdannelse, hvor VPU kan yde rådgivning om støttemuligheder fra forskellige instanser som Klimaskovfonden og Landbrugsstyrelsen.
Opkøb af arealer: VPU tilbyder opkøb af arealer der er beliggende i et vigtigt drikkevandsdannende område. Dette er muligt hvis der i området er et partnerskabsprojekt i gang - kontakt derfor VPU hvis du overvejer at sælge arealer til formål for grundvandsbeskyttelse.
Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om støttemulighed fra Landbrugstyrelsen og Klimaskovfonden
Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere må sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.
Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.
Drikkevandet i Aarhus
Er vores drikkevand rent?
Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.
I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.
Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.
Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.
Læs mere om drikkevandssikkerhed her.
Tilsættes der klor eller andre kemikalier i vandet?
Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.
På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.
Hvor hårdt er mit vand?
- Vandet inden for Aarhus Vands forsyningsområde har hårdhedsgrader mellem 12 dH og 18 dH og placeres dermed inden for hovedkategorien "temmelig hårdt" (12-18).
- "Hårdhed" beskriver vandets indhold af calcium og magnesium udtrykt i hårdhedsgrader (odH).
- Vandets hårdhed i Danmark ligger mellem 5 og 30 dH. "Hårdt vand" har et højt indhold af calcium og magnesium. Vandets hårdhedsgrad har bl.a. betydning for dosering af vaskemiddel i vaskemaskinen. Jo hårdere vandet er, desto mere vaskemiddel skal der bruges.
De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.
|
Analyseparameter |
enhed |
2023 |
Højst tilladelige
|
|
Hårdhed, gennemsnit |
°dH |
12-18 |
30 |
|
Jern |
milligram/liter |
<0,01-0,09 |
0,2 |
|
Mangan |
milligram/liter |
<0,002-0,009 |
0,05 |
Hvorfor bruge sekundavand i boligen?
Brugen af sekundavand kan være med til at sikre grundvandet og bidrage til klimatilpasning. Grundvandet er en begrænset ressource, som nogle steder er truet af forurening. Brug af sekundavand kan reducere forbruget af grundvand med omkring 40 % og dermed reducere presset på grundvandsressourcen.
Brugen af sekundavand kan også bidrage til håndteringen af den øgede mængde regnvand, der kan skabe udfordringer med eksempelvis oversvømmelser.
I Nye styres regnen igennem render og kanaler ned til regnvandssøer, som fungerer som en form for mellemstation for regnen, der kan opsamle store vandmængder. Samtidig giver regnvandssøerne et godt rekreativt miljø til gavn for beboere og plante- og dyreliv i området.
Hvilke 10 boringer er der fundet PFAS i?
Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.
Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.
Hvad gør Aarhus Vand i forhold til at overvåge PFAS-indholdet i de 7 boringer?
Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. PFAS-fund i Aarhus Vands boringer ligger dog langt under grænseværdien. Men skulle en boring vise sig at være over grænseværdien vil den blive taget ud af drift.