VPU - Vandværkerne i Aarhus arbejder for at beskytte grundvandet. Sammen sikrer vi rent drikkevand. Nu og i fremtiden. Vi samarbejder også om forsyningssikkerhed og nødforsyninger mellem vandværkerne, for at sikre rent vand til aarhusianerne.
Se vores sprøjtefri have-kampagneFrivillig aftale om pesticidfri drift: VPU tilbyder et engangskompensationsbeløb for indgåelse af en frivillig aftale om varig pesticidfri drift. Aftalen indebærer, at der ikke må benyttes pesticider på arealet, men der må stadig benyttes kunstgødning eller husdyrgødning.
Frivillig aftale om ekstensiv drift: Ved indgåelse af en frivillig aftale om varig ekstensiv drift tilbyder VPU en engangskompensation. Fokus ved den ekstensive aftale er at etablere natur og skov på arealer med vigtig drikkevandsdannelse, hvor VPU kan yde rådgivning om støttemuligheder fra forskellige instanser som Klimaskovfonden og Landbrugsstyrelsen.
Opkøb af arealer: VPU tilbyder opkøb af arealer der er beliggende i et vigtigt drikkevandsdannende område. Dette er muligt hvis der i området er et partnerskabsprojekt i gang - kontakt derfor VPU hvis du overvejer at sælge arealer til formål for grundvandsbeskyttelse.
Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om støttemulighed fra Landbrugstyrelsen og Klimaskovfonden
Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere må sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.
Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.
Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.
Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.
Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.
Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.
I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.
Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2024 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.
Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:
Ja - drikkevandet i Aarhus er rent, og du kan trygt drikke vandet fra hanen.
I Aarhus må vi erkende, at grundvandet flere steder er truet af pesticider og andre uønskede stoffer, der kan gøre det sværere at skaffe rent grundvand i fremtiden - ligesom alle andre steder i landet. Derfor gør vi et stort arbejde for at beskytte grundvandet gennem aftaler med landbrug, ved skovrejsning og gennem informationskampagner. Du kan dog være sikker på, at det drikkevand, som vi leverer, er af god kvalitet og fuldt ud opfylder Miljøstyrelsens krav.
Aarhus Vand holder særligt øje med de boringer, der er forurenet med pesticider. Vi overvåger naturligvis også det behandlede vand fra vandværkerne.
Læs mere om, hvad vi gør for at beskytte grundvandet her.
Læs mere om drikkevandssikkerhed her.
Nej. Vandet fra vandhanen stammer fra grundvandet.
På vandværket gennemgår vandet en simpel vandbehandling: Iltning og filtrering. Vandet iltes i iltningsbassiner og filtreres gennem et filter, som består af et lag antracitkul og flere lag sand og grus. Filteret fjerner jern- og manganforbindelser, som er ganske ufarlige, men som kan misfarve vandet og give det en metallisk smag.
De fleste adresser modtager vand fra mere end et vandværk, så det er ikke muligt for os at oplyse en præcis hårdhed, derfor anbefaler vi, at du ved indstilling af fx vaskemaskiner anvender den gennemsnitlige hårdhed på det udpumpede vand, som er ca. 16 hårdhedsgrader.
Analyseparameter |
enhed |
2023 |
Højst tilladelige
|
Hårdhed, gennemsnit |
°dH |
12-18 |
30 |
Jern |
milligram/liter |
<0,01-0,09 |
0,2 |
Mangan |
milligram/liter |
<0,002-0,009 |
0,05 |
Brugen af sekundavand kan være med til at sikre grundvandet og bidrage til klimatilpasning. Grundvandet er en begrænset ressource, som nogle steder er truet af forurening. Brug af sekundavand kan reducere forbruget af grundvand med omkring 40 % og dermed reducere presset på grundvandsressourcen.
Brugen af sekundavand kan også bidrage til håndteringen af den øgede mængde regnvand, der kan skabe udfordringer med eksempelvis oversvømmelser.
I Nye styres regnen igennem render og kanaler ned til regnvandssøer, som fungerer som en form for mellemstation for regnen, der kan opsamle store vandmængder. Samtidig giver regnvandssøerne et godt rekreativt miljø til gavn for beboere og plante- og dyreliv i området.
Det er primært boringer på kildepladser, der har en større sårbarhed over for påvirkninger fra overfladeaktiviteter, og som generelt har yngre grundvand. Det er derfor, vi som vandforsyning arbejder med at beskytte grundvandet bedre ved bl.a. at oprette grundvandsparker, så vi derigennem opnår en varig beskyttelse af vandressourcen.
Der kan ikke konstateres et indhold af PFAS i vandet ud til forbrugerne.
Vi har opgraderet overvågningen af PFAS-stoffer og har specielt fokus på netop de sårbare boringer. PFAS-fund i Aarhus Vands boringer ligger dog langt under grænseværdien. Men skulle en boring vise sig at være over grænseværdien vil den blive taget ud af drift.
Som lodsejer kan du være med til at gøre en forskel for fremtidens drikkevand. Vi har brug for at beskytte de områder, hvor vores drikkevandsressourcer bliver dannet, så vi trygt kan fortsætte med at drikke det aarhusianske vand.
Læs om frivillige aftaler og rådgivning