Frivillige aftaler og rådgivning

Grundvandspark Banner

Vil du være med til at beskytte drikkevandsressourcen?

Som lodsejer kan du være med til at gøre en forskel for fremtidens drikkevand. Vi har brug for at beskytte de områder, hvor vores drikkevandsressourcer bliver dannet, så vi trygt kan fortsætte med at drikke det aarhusianske vand.

Landbrugskampagner Textvisual

Muligheder for lodsejere

Hvis du som lodsejer har arealer i et sårbart eller drikkevandsdannende område, er det muligt at indgå en frivillig aftale med VPU om varig pesticidfri eller ekstensiv drift på omdriftsarealer. Ved indgåelse af en sådan aftale tinglyses arealerne, så grundvandet sikres i fremtiden. Ved indgåelse af en varig frivillig aftale med VPU udbetales en engangserstatning. Denne kan kombineres med yderligere tilskud og støtteordninger, såsom de nævnte ordninger herunder. Disse kan også søges uden en forudgående aftale med VPU.
Markogvand

Tilskud til permanent ekstensivering

Gennem Landbrugsstyrelsen er det muligt at søge tilskud til tiltag, der tilgodeser grundvandet. Det er bl.a. muligt at søge om tilskud til permanent ekstensivering af sine arealer. Det betyder at du udtager dit landbrugsareal af driften permanent og derfor bl.a. ikke må gøde, sprøjte eller omlægge arealer.
Skovrejsning Geding

Tilskud til privat skovrejsning

Landbrugsstyrelsen uddeler også tilskud til privat skovrejsning. Derudover har du som lodsejer også mulighed for at søge om støtte til skovrejsningsprojekter gennem Klimaskovfonden.

Vi anbefaler altid at læse direkte på støtteordningernes egne hjemmesider, da disse bør være opdateret med nyeste informationer om støttemulighederne.

Frivillige aftaler og rådgivning

Hvad tilbyder VPU?

Frivillig aftale om pesticidfri drift: VPU tilbyder et engangskompensationsbeløb for indgåelse af en frivillig aftale om varig pesticidfri drift. Aftalen indebærer, at der ikke må benyttes pesticider på arealet, men der må stadig benyttes kunstgødning eller husdyrgødning. 

Frivillig aftale om ekstensiv drift: Ved indgåelse af en frivillig aftale om varig ekstensiv drift tilbyder VPU en engangskompensation. Fokus ved den ekstensive aftale er at etablere natur og skov på arealer med vigtig drikkevandsdannelse, hvor VPU kan yde rådgivning om støttemuligheder fra forskellige instanser som Klimaskovfonden og Landbrugsstyrelsen. 

Opkøb af arealer: VPU tilbyder opkøb af arealer der er beliggende i et vigtigt drikkevandsdannende område. Dette er muligt hvis der i området er et partnerskabsprojekt i gang - kontakt derfor VPU hvis du overvejer at sælge arealer til formål for grundvandsbeskyttelse. 

Rådgiverhjælp: VPU tilbyder gratis rådgivning omkring pesticidfri konventionel drift, økologi og om støttemulighed fra Landbrugstyrelsen og Klimaskovfonden

Jordfordeling: Hvis flere lodsejere efterspørger muligheden for at bytte arealer, der ikke længere må sprøjtes, med arealer uden for de sårbare områder, vil VPU hjælpe med at oprette jordfordelingsgrupper i området.

Naturprojekter: VPU kan formidle kontakter til Aarhus Kommune, hvis der er interesse i at undersøge muligheden for at søge støtte til naturprojekter, som afgræsning, vandhuller eller åbning af rørlagte vandløb.

Sårbare områder med grundvand

Ifølge Indsatsplanerne skal sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder beskyttes mod forurening med sprøjtegift. Vandværkerne skal forsøge at indgå frivillige aftaler med lodsejere de steder i disse områder, hvor arealerne ikke i forvejen er beskyttet.

Vandværkerne har indtil nu beskyttet 1.000 ha gennem frivillige varige aftaler om sprøjtegiftfri drift, men der er stadig ca. 7.000 ha der mangler at blive beskyttet gennem aftaler. I de tilfælde hvor vandværkerne ikke lykkes med at indgå en frivillig aftale, så kan kommunen ifølge indsatsplanerne påbyde lodseren sprøjtegiftfri drift af arealet.

Se WebGIS kort over indsatsområder, sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder på Aarhus Kommunes hjemmeside.

Indsatsområder og indsatsplaner

Aarhus Kommune har inddelt det område, som er fastlagt som område med særligt vigtige drikkevandsinteresser i 3 indsatsområder.

I Aarhus samarbejder vandværkerne om at løfte de indsatser som er beskrevet i kommunens Indsatsplaner i VPU samarbejdet. Vandværkerne i Aarhus indvinder ofte vand fra de samme grundvandsmagasiner og derfor er det væsentligt at beskyttelsesindsatsen foregår i et samarbejde. Samarbejdet betyder desuden, at indsatsarbejdet kan foregå effektivt og ensartet.

Aktiviteterne i VPU samarbejdet finansieres gennem et kontingent fra vandværkerne som i 2024 udgør 0,50 kr. pr. kubikmeter vand der sælges.

Læs mere om indsatsplanerne på Aarhus Kommunes hjemmeside:

Vil du vide mere om hvad VPU kan tilbyde på dine arealer?

Bo Vægter (1)

Bo Vægter

Grundvandskonsulent

+45 2920 9291

bo.vægter@aarhusvand.dk
Kontaktkort HEH

Helene Hansen

Projektleder - Drikkevand