Vejledning om tolkning af deklarationstekster

VPU tilbyder to forskellige typer dyrkningsaftaler: én om pesticidfri drift og én med fokus på naturetablering. Fokus med begge aftalemuligheder er at beskytte vores vigtige drikkevandsressource - både nu og i fremtiden, hvilket også betyder at deklarationerne tinglyses og er varige. Begge aftalemuligheder kan desuden kombineres med øvrige støttemuligheder fra bl.a. Klimaskovfonden og Landbrugsstyrelsen. De to typer af dyrkningsaftaler er forklaret kort herunder:  

1. Rådighedsindskrænkning ved pesticidfri drift  

Denne dyrkningsaftale har til formål at sikre grundvand af høj kvalitet og beskytte drikkevandsressourcen mod forurening med pesticider. Aftalen indebærer at der ikke må anvendes, håndteres eller opbevares pesticider, samt at der ikke må deponeres, håndteres, udspredes eller opbevares forurenet jord, spildevandsslam eller affald.  

Der findes forskellige variationer af denne type deklaration; én målrettet til landbrugsmæssige ejendomme, én til private grundejere samt én til erhvervsmæssige ejendomme.   

1. Rådighedsindskrænkning ved ekstensiv drift, ingen brug af pesticider og reduceret kvælstoftildeling, samt retten til etablering af grundvandsindvindingsanlæg  

Denne dyrkningsaftale har til formål at sikre drikkevand af højeste kvalitet gennem en mere omfattende beskyttelse. Aftalen bygger videre på den pesticidfrie aftale, men går et skridt videre ved at omfatte:  

• Ophør af intensiv landbrugsdrift på de pågældende arealer  

• Forbud mod tilførsel af gødning, med undtagelse af den naturlige gødning fra græssende dyr under ekstensiv afgræsning   

• Vandforsyningens ret til at etablere grundvandsindvindingsanlæg (læs mere om dette i afsnit 8) 

Denne dyrkningsaftale tilbydes på landbrugsjorde, for at sikre maksimal beskyttelse af grundvandet og dermed minimere risikoen for grundvandsforurening, og samtidig fremme biodiversitet og naturlige økosystemer.  

2.1 Pesticider definition  

Pesticider dækker over plantebeskyttelsesmidler/kemiske bekæmpelsesmidler så som herbicider, fungicider og insekticider – produkter der bruges til at bekæmpe ukrudt, svampesygdomme, insekter og skadedyr eller til vækstregulering. En komplet liste over pesticider kan findes på https://www.middeldatabasen.dk/. 

2.2 Bekæmpelse af ukrudt 

SEGES, DANVA, Danske Vandværker og EnviDan har udarbejdet en folder der giver gode råd og praktiske anvisninger til, hvordan du kan bekæmpe ukrudt og skadedyr – helt uden brug af pesticider. Denne folder starter på gårdspladsen og bevæger sig ud på de omgivende arealer, herunder de nære marker i omdrift, græsmarken, engen og naturarealerne. Hvert område har sine udfordringer, som du kan løse helt uden brug af pesticider. I de otte temaer er der forslag til alt fra, hvordan du håndterer bjørneklo og flyvehavre til sammensætning af optimale sædskifter i jagten på at bekæmpe skadedyr og sygdomme. Materialet giver dig viden og råd samt inspiration til at søge videre, så du kan komme i mål med pesticidfri drift. Folderen kan ses her.

2.3 Ukrudtsbekæmpelse på grusarealer 

Perlegrusbelægninger kan effektivt holdes fri for ukrudt med en traditionel strigle/gårdharve eller en letharve/miljørive med skuffejern. En lille miljørive til montering på en havetraktor kan erhverves for et par tusind kr.  

En vedligeholdelsesvenlig opbygning kan med fordel laves af en kørefast belægning bestående af stabilgrus/skarpt sand på 3-5 cm tykkelse, som tromles. På den kørefaste belægning lægges 2 cm perlegrus i ærtestørrelse. 

2.4 Bekæmpelse af flyvehavre  

Det er lovpligtigt at bekæmpe flyvehavre i Danmark. Hvis man har problemer med flyvehavre på sin ejendom og ønsker at bekæmpe ved sprøjtning, skal man søge VPU om godkendelse til bekæmpelsen. Ansøgningen skal indsendes før høst og vedlægges en udtalelse fra en landbrugskonsulent, hvorefter VPU eller en anden påtaleberettiget ved besigtigelse vurderer problemets omfang. Dispensationen kan således tidligst være gældende i efterfølgende dyrkningsår. 

2.5 Bekæmpelse af skadedyr  

Det er tilladt at opbevare og anvende midler til bekæmpelse af skadedyr indendørs. Ved udendørs bekæmpelse omkring bygninger og på havearealer (f.eks. rotter, myrer, snegle) skal midlerne placeres i fælder eller lignende og opsamles efterfølgende. 

2.6 Bekæmpelse af snegle  

Det er tilladt at bekæmpe snegle på have- og omkringliggende arealer med sneglegift (ferramol/jernphosphat). 

Der må ikke tilføjes materialer udefra. Det betyder, at der f.eks. i forbindelse med terrænregulering og ved etablering af veje og p-arealer ikke må anvendes jord, muld, sand, grus, slagger, flyveaske, samt knust byggemateriale herunder asfalt og knust beton. Ligeledes må der ikke deponeres, håndteres, udspredes eller opbevares forurenet jord, spildevandsslam eller affald på arealerne omfattet af deklarationen. 

Ved anvendelse af industrielle produkter vil der altid være en risiko for udvaskning af uønskede stoffer. Med baggrund i de indgribende restriktioner i arealanvendelsen på ekspropriationslignende vilkår kan det ikke accepteres, at der introduceres nye alvorlige risici for grundvandet.

Ifølge Miljøbeskyttelseslovens §21b må der ikke anvendes pesticider, gødskning eller dyrkning på arealer indenfor en radius på 25 meter fra en drikkevandsboring – de såkaldte ’’25 meter zoner’’. 

Hvis den frivillige aftale dækker over et areal hvori der er en (eller dele af) 25 meter zone, ophæves dennes beskyttelse ikke. 25 meter zonen skal dermed forblive pesticid-, dyrknings- og gødskningsfri, for at beskytte grundvandet og boringen på bedst mulig måde.

5.1 Definitioner 

Begrebet græsningstryk dækker over, hvor mange græssende dyr som befinder sig på et areal over en given periode. At fastsætte retningslinjer for græsningstrykket på arealer, er med til at minimere risikoen for over- og undergræsning som begge kan være skadende for såvel biodiversiteten samt udvaskning af stoffer. Græsningstrykket reguleres ved brug af græsningsenheder.  

1 græsningsenhed (GE) er defineret som det antal dyr, der på 365 dage udskiller 100 kg kvælstof. Alle almindelige husdyr, der normalt benyttes til afgræsning, har en bestemt GE-værdi, der er fastsat i lovgivningen.  

Tabel 1: Her er nogle eksempler på forskellige dyrekategoriers GE:  

Alle øvrige husdyrs GE-værdier kan findes i den gældende gødningsbekendtgørelse (Gødskningsbekendtgørelsen).  

5.2 Græsningsenheder i deklarationen  

I deklarationen står følgende:  

• Fra 15. april - 1. november må græsningstrykket ikke overstige 0,7 græsningsenhed (GE)/ha, som gennemsnit for de arealer, der er omfattet af deklarationen. 

• Fra 2. november - 14. april må græsningstrykket ikke overstige 0,2 græsningsenhed (GE)/ha, som gennemsnit for de arealer, der er omfattet af deklarationen. 

Konkret betyder det, at arealerne maksimalt må have 0,7 græsningsenheder pr. ha fra 15. april til 1. november højst. Her kommer et eksempel på, hvad det betyder for et areal på 3,5 ha:  

Det samlede antal maksimalt tilladte græsningsenheder: 0,7 GE * 3,5 ha = 2,45 græsningsenheder. Dernæst regnes hvor mange heste under 300 kg der er tilladt at have gående på arealet: 2,45 græsningsenheder * 4,74 (jf. tabel 1) = 11,6. I sommerperioden er det altså tilladt at have 11 heste under 300 kg gående på et areal på 3,5 ha.  

Fra d. 2. november til 14. april er det maksimalt tilladt at have 0,2 græsningsenheder gående pr. ha. Med udgangspunkt i et areal på 3,5 ha, kan det beregnes hvor mange får der må være på arealet. Først regnes det maksimale antal græsningsenheder: 3,5 ha * 0,2 = 0,7. Dernæst regnes det maksimale antal får på arealet: 0,7 græsningsenheder * 6,85 (jf. tabel 1) = 4,8. Det betyder altså at der i vinterperioden maksimalt må gå 4 får på arealet.  

Deklarationen fastsætter ikke hvilke dyr der må afgræsse på arealer, og heller ikke hvorvidt der må anvendes samgræsning med flere dyrearter. Deklarationen beskriver dermed blot det maksimalt tilladte græsningstryk. Hvis du er i tvivl om hvilke samt hvor mange dyr du må have gående på dine arealer omfattet af en ekstensiv deklaration, bør du kontakte VPU og/eller en landbrugskonsulent.  

I deklarationen er fodring gjort muligt i vinterhalvåret af dyrevelfærdsmæssige grunde. Det er et krav, at der kan ske fodring. Udvaskningsmæssigt kan det dog være et problem, hvis der fodres meget og på samme sted, da jorden bliver optrådt med øget udvaskning til følge. Der kan også ske udvaskning fra foderet. Det er af de to årsager valgt, at fodring skal ske under tag.  

7.1 Definition  

Bar jord er arealer uden plantevækst, der vil sige arealer, der er ødelagt af græssende dyr, pløjning, fræsning, harvning, oversvømmelser m.v.  

7.2 Maksimal andel af bar jord  

På den enkelte mark skal andelen af bar jord holdes på et absolut minimum, hvilket VPU tolker til 1,5 % medmindre andet er anført i dyrkningsdeklarationen.  

Ved den ekstensive aftale, tager kompensationen både højde for omlægningen af arealerne til ekstensiv brug, samt muligheden for at Aarhus Vand eller andre almene vandværker kan etablere vandindvindingsanlæg på ejendommen. 

Konkret betyder afsnittet, at der kan oprettes en ny boring, hvis dette findes nødvendigt. Før en ny drikkevandsboring etableres, gennemføres geologiske undersøgelser for at bestemme, hvor boringen vil give mening vandmæssigt samt hvor den kan gennemføres i praksis. Chancen for, at en ny drikkevandsboring bliver etableret på netop din ejendom, er derfor relativ lille, men den eksisterer.  

Hvis det bliver aktuelt med en ny drikkevandsboring, og din ejendom viser sig at være den bedst mulige placering ift. grundvandsmagasiner og områdets øvrige geologi, vil boringens placering altid blive valgt på baggrund af dialog med lodsejer. Udover drikkevandsboringen skal der etableres en sikkerhedszone på 10 meter fra boringen, samt en tilhørende adgangsvej. Adgangsvejens placering vil ligeledes fastsættes i dialog med lodsejer. Udtrykket på både borehuset, sikkerhedszonen samt adgangsvejen fremstår så naturligt så muligt, så det falder i med landskabet omkring. 

Hvis der skal etableres en drikkevandsboring på din ejendom, bliver dette naturligvis kompenseret. Du kan læse mere om erstatninger, samt hvilke vilkår der gælder ved forskellige anlæg her. 

 For at visualisere, hvordan en potentiel drikkevandsboring på din ejendom kunne se ud, kan du herunder se et billede af en af Aarhus Vands drikkevandsboringer (alle boringerne har samme visuelle udtryk): 

Efter indgåelse af en ekstensiv deklaration har du stadig flere muligheder for at bruge dine arealer, så længe du overholder deklarationens bestemmelser om bl.a. ingen brug af pesticider og gødning.

Her er en inspirationsoversigt over tilladte anvendelser:

• Skovrejsning
• Frugt-, bær- og nøddeplantager
• Eng
• Overdrev
• Øvrige naturtyper

Er du i tvivl om hvordan du må anvende dine deklarerede arealer, kan du altid rådføre dig ved VPU.