Oplev en verden af vand

Det enkelte menneske indgår i et større vandkredsløb

Aarhus Vand er et førende vandselskab, når det gælder viden, teknologi og udvikling af bæredygtige løsninger til fremtidens vandforsyning. Vores kerneforretning består i at levere drikkevand, rense spildevand, vedligeholde kloaksystemer, tilpasse udsatte områder til klimaforandringerne og beskytte grundvandet.

I kan få et kig ind i vores verden gennem engagerende rundvisninger og fortællinger om vores bidrag til et bedre vandmiljø. Vi tilbyder gratis rundvisninger på vores vandværker og renseanlæg til alle uddannelsesinstitutioner i Aarhus Kommune.

Det er vigtigt for os at I som gæster får en forståelse for hvordan de enkelte anlæg fungerer, men også at I hver i sær kan se jer selv som en del af det samlede vandkredsløb. Vores fortællinger vil derfor både have en tekniske fokus og et fokus på den brede fortællingen om vi menneskers påvirkning af vandkredsløbet, og hvad vi kan gøre for at minimere det aftryk vi sætter på vores omgivelser.

Team drikkevand: Fra grundvand til drikkevand...

Vi følger vandets vej fra regn til drikkevand ved at fortælle om grundvand, vandbehandlingen på vandværket, samt hvordan vi sikrer det gode drikkevand i din vandhane. Undervejs får I mulighed for at smage på grundvand direkte fra en af vores grundvandsboringer, og efter det har været igennem vandbehandlingen på vandværket.

Tema spildevand: Det brune guld...

Når I besøger et rensenlæg får i et indblik i den komplicerede proces det er at rense spildevandet som vi alle sender gennem kloakken og ned på renseanlægget. I får også et indblik i hvordan vi arbejder hårdt på at se spildevandet som en ressource som vi kan omdanne til gødning, varme og strøm. På den måde kan man godt se spildevandet som 'det brune guld' som faktisk kan skabe værdi for byen. Vores fornemmeste opgave er at rense spildevandet, så vi undgår at forurene vores fælles vandmiljø. Vi vil have rent badevand om sommeren og undgå at naturen ikke bliver belastet med næringsstoffer.

Understøttelse af naturfagene og fællesfaglige mål

Vi har fokus på at tilrettelægge besøget, så I både får en overordnet ramme for vandværkets eller renseanlæggets betydning for det menneskelige vandkredsløb, og så I får et indblik i driften og de spændende historier som knytter sig til arbejdet med vand.

Besøget understøtter samtidig undervisningen i fagene natur/teknik, fysik/kemi, biologi og geografi og i de fællesfaglige fokusområder i naturfagene. 

For at få mest muligt ud af besøget, opfordres klassen til at forberede sig til besøget. V anbefaler at I arbejder med vandetsvej.dk, Det Blå Guld eller andet materiale som giver en introduktion til emner. Links til undervisningsmaterialerne er samlet på denne side.